DEN LILLE SOMMERFUGLE HUND

PAPPILON

Lille hund med stor personlighed og kærlighed til sin familie. Den nedstammer fra Spaniel racen hvilket er hvorfor den i mange lande stadig hedder Kontinental Dværgspaniel eller Toy Spaniel.

RACENS HISTORIE

Papillon er en lille hund med stor personlighed og kærlighed til sin familie. Den nedstammer fra Spaniel racen hvilket er hvorfor den i mange lande stadig hedder Kontinental Dværgspaniel eller Toy Spaniel.

Denne gamle race var især populær ved det franske hof under Ludvig d. 14 og det siges endda at Marie Antoinette, den sidste franske dronning, holdt hendes elskede papillon, Coco, i favnen som trøst på vej til guillotinen. Coco overlevede revolutionen og døde eftersigende i en utrolig alder af 22 år. Selvom dette lyder utroligt, så er papillonen en lang-livet race der nemt når en alder af 14-16 år. Så når man overvejer at få en papillon, så er der et langt og givende venskab at se frem til. 

 

RACENS KARAKTERTRÆK

Papillonen i dag kendetegnet ved dens smukke hoved som skal ligne omridset af en sommerfugl - deraf navnet "Papillon" som betyder sommerfugl på fransk.

I samme race er også Phalene - natsværmer på fransk - som kendetegnes ved at ørene hænger nede, hvorved man genkender spaniel racen i papillonens oprindelse.  

Papillonen er en stor hund i lille format - Med det mener vi at man kan forvente sig lige så meget af den som af større hunde og de følger med på lige fod med på alle aktiviteter som familien har planlagt. Hos os følger de med os både på vandretur i de svenske skove, når vi sover ude i telt, når vi tager på stranden, når vi går en shoppetur i byen og på besøg hos venner og bekendte.

Alt i alt synes vi at papillonen er den perfekte lille hund til både hygge i sofaen, have med på tur og til arbejde på træningspladsen. 

HVEM PASSER EN PAPILLON TIL?

Til dig som ønsker en glad og lærenem livspartner og træningskammerat!

Selvom papillonen er i katagorien "Selskabshunde" skal man ikke lade sig narre til at tro at det er en hund der er tilfreds med kun at ligge på en silkepude og se smuk ud. Den er en utrolig intelligent og arbejdsvillig hund med masser af energi og personlighed. De elsker at arbejde sammen med deres ejer om at udføre opgaver og egner sig særdeles godt til mange forskellige hundesporter som f. Eks.

Agility - Lydighed - Rally-Lydighed - Heelwork to Music - Nose Work.

De elsker at samarbejde og udviser en glæde og stolthed ved udførelsen af arbejdet og dette gør dem til fantastiske partnere for dem som interesser sig for den ene eller anden hundesport. Vi har selv vi brugt vores papilloner til agility & nose work, både på hygge plan og konkurrence plan. Papillonen er utroligt lærenem og dette gør det til en sjov og spændende hund at arbejde sammen med. Ved indlæring af tricks og cirkuskunster behøver den ofte bare 2-3 repetitioner så har den lært sig det nye trick.

Deres kompakte størrelse gør dem nemme at have med sig i næsten alle transportmidler: bil, bus, cykel, tog og fly så længe de er vænnet til det fra hvalp. Deres størrelse gør også at de ikke er helt så velegnet til familier med meget små børn, da leg kan blive for voldsomt for den lille hund. Det er dog ikke umuligt så længe der holdes godt opsyn og der er klare regler for omgang med hunden. 

Sundhed

Vi lægger ekstra vægt på sundheden i vores avl og følger altid Dansk Kennel Klubs anbefalinger hvad angår sundhedscheck og test på vores hunde inden vi vælger at lade dem indgå i avlen.

Papillonen er generelt er sund race med meget få sundhedsbekymringer. Alle resultater af sundhedstester kan i se her på hjemmesiden under hver hund eller på Hundeweb:

Patella Luxation (PL):

En arvelig lidelse hvor hundens knæskaller hopper ud af led. Dette ses ved at hunden under gang eller løb pludseligt halter på bagbenet og kun vil støtte på det ene ben. I svage grader af PL hopper knæskallen selv tilbage på plads, men i de højere grader så må ejeren ofte hen og hjælpe hunden med at få knæskallen på plads igen inden gåturen kan fortsætte. De højere grader af PL anbefales operation for at give hunden en bedre livskvalitet.

En grad af 0 på PL test betyder at hunden er fri for Patella Luxation.

Alle vores avlshunde har 0 i PL test.

Progressiv Retinal Atrofi (PRA):

PRA er en betegnelse for en gruppe af øjensygdomme der med samme symptomer. En af disse varianter kaldes for PAP_PRA1 og forekommer hos papillon og phalene. Udover PAP_PRA1 forekommer også PRA som har en anden genetisk baggrund i papillon racen.

PRA er en sygdom i hundens nethinde i øjet som forårsager dårligt natte- og mørkesyn og til sidst blindhed. PAP_PRA1 er arveligt og kræver at begge forældredyr bærer på recessive anlæg for sygdommen for at hvalpene kan få PRA.

I dag kan man DNA-teste for PAP_PRA1 hvor man enten kan få fri (Fri for anlæg for PAP_PRA1) eller bærer af PAP_PRA1.

Alle vores avlshunde er fri for PAP_PRA1 enten via DNA test eller via forældre som begge er testet fri for PRA.