Nose work prøve for Banditten og Alma

36759651_10213972455040254_294849861352685568_n.jpg

I forgårs var det igen tid til nose work prøve for Banditten (Toymaker's Madicken) og Alma (Toymaker's Alberte).

Trods høj sol og høje tempraturer så arbejdede begge tøser flot og koncentreret hvilket resulterede i 75 pts og 3/4 søg fundet til Banditten og 100 pts og 4/4 søg fundet til Alma. Ud af de 36 hunde tilmeldt blev det til en megaflot 3. plads til Banditten på udesøget som nok var et af de sværeste søg på grund af vinden, den bagende sol og størrelsen på søgeområdet.

Det blev også til en lige så flot total 4. plads til Alma. Der var nemlig bare 5 hunde i alt der opnåede 100 pts på denne prøve, så vi er pavestolte! Det var ikke den mest idéelle dag, vejrmæssigt, til nose work så vi var utrolig stolte og taknemlige over hundenes indsats og og især humør som var højt hele dagen igennem.
Vi siger også tak for en dejlig dag på uofficiel nose work 1 prøve hos Powerdog. Vi kommer meget gerne igen en anden gang. Tak for de fine sponsorpræmier!